Tjoh, som tingene står bliver jeg student fra Rønde Gymnasium imorgen.

Et eller andet sted burde vi afskaffe standpunktskarakterene. De er misvisende, og hvornår får man brug for at kunne noget i det lange løb. I stedet burde der holdes flere prøver, hvor man kan indsamle point til ens endelige eksamen. Ville virke bedre, end at læreren har personlig indflydelse på ens karaktersnit.

Nu hvor jeg tænker over det, så burde der også have været indført et ligende system da stemmefordelingen til EU blev lagt. I stedet for at idioterne fra Polens regering forlanger stemmer udfra hypotetiske ufødte polakker, så burde inflydelsen være bestemt af de pågældenes viden omkring EU’s problemer. Dem med mest kompentence får lov til at få mest indflydelse.

Det var et lille kort indlæg, nu vil jeg læse noget Dansk til min egen eksamen imorgen.

Så, der skete det igen.

En stærk stemme blandet musikken efterhånden ret ensformige miljø er forstummet. Natasja Saad, 32 år, er død i en bilulykke.
Jeg må sige at på trods af verdens ulykker i dag, så er det faktisk det som går mig mest på. Krigere kan erstattes, politikere er talrige som lus, men en virkelig begavet sanger er helt sikkert noget der mangler i verden.
Jeg så hende tilbage i Marts på Betty Nansen i forbindelse med “Købmanden”, og jeg må sige at som kunstner, så kan hun ikke erstattes. Hendes energi og væremåde er noget som det sidste år har sat sit præg på den danske musikscene.

Alt det her virker ret meningsløst set i det perspektiv at jeg ikke kender hende. Men jeg kendte hendes musik. Og sorg bør ramme enhver som har nydt den på denne dag.

Hvil i fred.

Utopien for mig er at leve evigt. At kunne se historien løbe forbi, og bare føle vingesuset fra den. Også den dag hvor der ikke er mere på jorden. Mennesket udsletter nok snart sig selv, og jeg ville ellers gerne stirre ind i de atomare flamer, mens helvede åbenbarer sig for mig. Eller at sidde på en bjergtop, længe efter at alle mennesker er væk, og erindre ens forgangne venner. Det ville være det ulitmative oplevelse. Sidde og salves i sin egen melakoli, mens at væsnerne som evolutionen har frembragt, svæver forbi i en lind strøm.

Men, indtil da ville udødeligheden være en gave. At svælge sig i kunst, kultur og alle de ting som livet har at byde på. Dog, så vil denne hubris bringe nemesis. Det jeg beskriver kan bedst skildres i Oscar Wildes klassikker, “The Picture of Dorian Grey”, hvori at den unge Dorian gennem sin egen forfængelighed bliver budt evig ungdom, men tilsidst fælles af dekadencens oversvælg. Hans eget sind forråder ham til sidst, og han falder i det dybteste fordærv.

Er det virkelig hvordan en udødelig ville ende sine dage?

Håber jeg ikke. For i såfald ville udødelighed blot gøre det samme som livet gøre ved alle andre.

 For at røre ved et andet emne, så er det livet EFTER døden. Efterlivet om nogen vil. Dette vil jeg behandle på Torsdag. Resten af min tid vil handle om eksamen og det stress det fører med.

Tjah, som tingene står, så er jeg snart student. Der skal jeg sige farvel til folk som jeg har kendt i alt fra et helt til hele tre år. Ret ironisk. Det er først indenfor det sidste 1½ år at jeg er kommet nok ud af min skal til at være mig selv i nærheden af min klasse.
Og nu spredes vi for alle vinde.

Frag.

Livet er noget fandens mærkeligt noget. Jeg gider satme ikke bruge tid på at lære folk at kende bare for at glemme dem igen. Men det er sikkert sådan ens livskrønike fungerer. Man møder, glemmer og lærer. Erindringen kommer til at betyde noget for en når man som 50 årig ser tilbage på et langt liv. Jeg vil huske alle de tre-gange fordømte sjæle, når jeg skuer tilbage gennem årtiers tåge. Jeg vil nok ikke huske nogen af dem som folk som jeg ikke kan holde af på en eller anden måde, men sært nok vil der sikkert også være en bestemt afsky og påmindelse af fejl og mangler hos de enkelte.

Og der hvor jeg vil huske dem? Det vil være på en veranda, i Havana, med en Mojito i hånden og en cigar i kæften, stirende ud på den hvide by.  Jeg vil sikkert fælde en tåre eller to, men i det store hele er de blot forbigående sekunder i det kvarter som er mit liv.

Udødelighed ville være at foretrække. Mere om det imorgen. Imens vil jeg lytte til et nummer som den finske komponist, Tuomas Holopainen har komponeret og sat Marco Hietalas vokaler på. Herlig melankolsk melodi.
http://www.youtube.com/watch?v=OwTtDr5JPz4

Så sikkert som søndervinden blæser, så sikkert som at solen står op, så sikkert er det at TROA’s scenarier er sat i Warhammer-verdenen, med alt hvad dertil hører. En ægte glød af usikkerhed om natten, en frygt for at bæsterne der lurer i skoven en dag vil tromle henover bymuren (Eller, som sagt af Heckler, fra den dynamiske duo; Heckler & Koch: “Det’e et LÆHEGN!”)

Og med disse ord tager jeg fat på forbedredelsen til TROA’s sommerscenarie; Pleitdorf, Blodrødt Daggry. Nu har jeg fået samlet mig en lille trup folk, bestående af et bredt talent.
Vi har, Toke Albrechtsen, som skal spille min væbner.
Dernæst, Thomas B. Madsen, som den gamle urtekogende Strigani (Sigønjner for dem som ikke ved hvad det er)
Lars B. Pedersen, aka. Toyota som herold og livvagt.
Maria Lykke aka. Luna som den dybt religiøse søster.
Og, Daniel True som min luddovne fosterssøn.

Jeg selv skal spille den gale ridder, Piotr Borodin af Praag. Som man kan tænke sig frem til så skal jeg nok have fat i noget rustning for at få et effiktivt ridderkostyme.

Så, som det ser ud pt.:
1-8: Studenterfester
9-12: Noget spejderløbs-arrangement for nogen unger og noget på Clausholm Slot.
13-?: Afsted til KbH for at købe noget PANZER! hos den Sorte Ridder.
?-1 August: Træne som en galning!
1-5 August: Køre foreskellige workshops o.lig. til vi skal til Nordjylland.

Nu om dage er det fanme svært at tage sig sammen til at gøre noget som helst, og det at gøre det rigtigt. De sidste par dage her har jeg følt mig isoleret og fandens langt væk fra alting. Og hvorfor? Fordi jeg bor lang fanden i vold væk fra al civilisation.
Ryomgård. Djurslands midtpunkt. Lige langt væk fra alting.´
Og så har vi den evigt gyldige faktor på menneskehedens ulidlige small-talk. Vejret. Jeg hører fanme ikke andet end snak om vejret henover platan-hækkene i villa kvarteret. Hvorfor er der dog ikke udgivet en “Grundbog i Diskussionens Ædle Kunst” til at propfodre børn i skolen med. De ville sikkert tale om mere elegante emner, som f.eks politik, statsøkonomi eller måske endda kunst.
Men vent, det ville jo fordre at verden skulle bestå af intelligente, kultiverede individer.
Der røg den drøm.

At drømme er stor set også det eneste vi som mennesker kan tillade os. For når vi forsøger at leve en radikal drøm ud i livet, så er der altid konformatister som dømmer os. Alternative livsformer bliver set som samfundsnedbrydene. Og, som tingene står lige nu, har vi noget der mest af alt ligner et totalitært demokrati. Ikke et autoritært, et totalitært. Kun demokratiet som styre form er ukrænkelig. Ikke siden den Franske Revolution er et valg-styre blevet forsvaret så fanatisk. Selvfølig var de ikke igang med at være demokrater i Frankrig, men som tingene er kan man sgu ikke tillade sig at kritisere det demokratiske styre.

Hip hurra! Demokratiet frelser os alle!(Men, kun hvis vi selv tror på det)

De principper som demokratiet går ud på er jo at alle kan have medbestemmelse. Problemmet kommer så bare at fuldstændigt ukvalificerede personer bliver politikere. Hvad fanden skal vi gøre for at sørge for, at det her land bliver styret med kompetancer i stedet for en hjemmehjælper med lettere agitatoriske meninger.

Der burde være en prøve for at blive politiker. På den måde kan man afhjælpe spindoktor problemmet og skaffe sig af med folk som egentlig ikke burde have noget at gøre i et styre. Jo mere jeg tænker over det, jo bedre lyder et meritokrati - Evne-styre.

Peace out, Søren skal læse dansk.

Som tingene står nu har jeg klaret at rage uklar med folkene bag Reya(hurra) står foran en dansk eksamen på næste tirsdag og jeg har en Sankt Hans / 3x Fødselsdagfest på Lørdag. Var der nogen som sagde stress?

Anyways, det her er min blog, og jeg tror faktisk at der kommer noget fedt ud af det her. So, vender tilbage imorgen med:

Betragtninger om verden og dens indbyggere
Min rollespilsmæssige kreativitet
Og, mine generele tanker om folk og fæ.

Gid der var flere skins til det her blog-stads.